Opfylder dine tilbud kriterierne for annoncering på Pinpoint?
Hvis du opfylder kriterierne, foretages der en hurtigere publikation af annonceringen af dine programmer og professionelle tjenester på Pinpoint og produktmarkederne, OG det hjælper kunderne med at finde dine tilbud ved hjælp af definitionerne og kriterierne nedenfor.
Annoncerne skal markeres enten som et program eller en professionel tjeneste – ikke begge dele.
Hvis du tilbyder et program OG en tjeneste, der yder support til programmet, skal du oprette to forskellige annoncer:
Programmer
Programmer, der annonceres på Pinpoint, defineres som komplette, selvstændige programmer og softwarekomponenter, der udvider funktionaliteten af et program, f.eks. bit, tilføjelsesprogrammer, plug-ins og webtjenester. Programmer, der annonceres på Pinpoint, skal bygge på eller kunne integreres med Microsoft-teknologier.
Programmer og de tilhørende komponenter, der annonceres på Pinpoint, kan distribueres og leveres hos brugeren, via værtstjeneste, som overførsel eller som programmer i pakke eller æske.
Desuden findes der følgende applikationstyper på Pinpoint:
- Netværksprogrammer
- Distribuerede programmer (klient og server sammen)
- Tilpassede implementeringer
- Grupperinger af programmer, der omfatter både eksekverbare filer og andre softwarekomponenter, f.eks. en database
- Systemsoftware (infrastruktur) eller middleware (integratorer til computertjenester/-processer)
Krav:
- Applikationer må ikke kunne skade kunder eller på anden måde være skadelige, give sig ud for at være andet, end de er, angribe, støde eller på nogen måde fungere i modstrid med bestemmelserne i Vilkår for anvendelse.
- Programmerne skal være udviklet til at køre på Microsoft-platformsteknologier, f.eks. computerplatforme (Windows Server, Windows Azure), programplatforme (CRM, SharePoint, Exchange) og klientplatforme.
Professionelle tjenester
Professionelle tjenester, der annonceres på Pinpoint, defineres som unikke teknologi- og virksomhedsroller og -handlinger, der udføres af selvstændige kontraktfirmaer, -partnerskaber eller enkeltpersoner med specifik ekspertise.
De professionelle tjenester, der annonceres på Pinpoint er udviklet, så kunderne kan få adgang til en større ekspertise, end det er muligt for dem at få i deres egen virksomhed.
De professionelle tjenester på Pinpoint udgør med andre ord enhver funktion, der er baseret på at udvide og opfylde potentialet ved Microsoft-teknologier. Det kan enten ske via personlig kunnen eller via implementeringen af programmer eller understøttende teknologi.
Professionelle tjenester på Pinpoint kan f.eks. omfatte:
- Rådgivning i en kort eller lang periode
- Teknologivurderinger
- Programimplementeringer
- Installation af software og hardware
- Hosting
- Brugerdefinerede løsninger
- Undervisning
- Fejlfinding af teknologi
- Projektstyring
- Driftsadministration
- Strategier for detail- og e-handel
- Marketing og kommunikation
- Oprettelse af digitalt indhold og levering
- Installation
Annonceringsvejledning
Annoncerne skal altså markeres enten som et program eller en professionel tjeneste – ikke begge dele. Hvis du tilbyder et program OG en tjeneste, der yder support til programmet, skal du oprette to forskellige annoncer:
- Annoncen for program : indeholder oplysninger om programmet og henviser til den eller de relaterede tjenester.
- Annoncen for professionelle tjenester : indeholder navnet på programmet med oplysninger om den tjeneste, der yder support til det.
Hvis du navngiver annoncen for programmet og de relaterede professionelle tjenester på samme måde, hjælper du kunderne med at skabe en forbindelse mellem de to. Tjenester, der yder support til et program, som hedder FastCRM App, kan f.eks. identificeres på følgende måde:
- Support til FastCRM App
- Undervisning i FastCRM App
Retningslinjer for softwareproducenter:
- Support til program: Softwareproducenter skal lægge links ud til programsupportsider og/eller anden dokumentation.
- Gratis prøveversion: Softwareproducenter skal lægge links ud til gratis prøveversioner og/eller demoer af programmet.
- Links: Softwareproducenter skal have et direkte link på deres websted til deres programannoncer på Pinpoint, så potentielle kunder kan se relevante Microsoft-certificeringer samt bedømmelser og vurderinger fra andre kunder.
